Henrik Ibsens skrifter

Det er vel med en viss skræk at De modtager breve fra mig, idet De jo med grund må befrygte at jeg nu igen pønser på at påbyrde Dem nye kommissioner. Denne gang er dette dog ikke tilfældet; jeg skriver blot for at takke for ​Deres seneste brev af 18. f. m. og derhos for at bede Dem unskylde at ​Genossenschafts-bladet fra Leipzig fremdeles ​indløber til Dem. Jeg har nemlig ikke dersteds anmeldt min nye adresse, fordi jeg ikke vilde at man skulde ​sende mig pengeremisser pr: postanvisning hid ved kvartalsslutningerne, da den slags pengeforsendelse ikke er pålidelig i

Faksimile

Italien. Derimod behøver De ingenlunde, som hidtil, at sende mig bladet hver uge, hvilket jo altid må ​forvolde Dem ulejlighed; hvis De blot engang hver måned vilde sende mig samme, så er jeg dermed særdeles tilfreds og taknemmelig. Ligeledes beder jeg Dem have den godhed fremdeles at opbevare for mig ​de under 3. Oktober modtagne 177 Reichsmark. I begyndelsen af Januar vil antagelig en ny postanvisning for mig indløbe til Dem fra Leipzig og på samme tid forfalder mine honorarer ved München hoftheater, hvilke jeg håber De dersteds på modtagen meddelelse vil have den godhed at hæve for mig. Jeg kunde da måske modtage disse samlede beløb på engang med fradrag af hvad De har udlagt for mig. Om måden, hvorpå pengene kunde sendes, skal jeg i sin tid tillade mig nærmere at tilskrive Dem.

At vi ikke tør gøre regning på at se Dem hernede ivinter, var en

Faksimile

skuffelse for os; men Deres bevæggrunde til at blive i München, er jo meget indlysende, og vi ønsker Dem alt held med ​Deres nye arbejder.

Jeg er ​Deres fortræffelige værtinde meget taknemmelig for den omhu, hun viser mit laurbærtræ, men bed hende endelig, at hun ikke gør sig unødige bekymringer; skulde et uheld indtræffe, kunde det aldrig falde mig ind at tilskrive hende skylden derfor.

Det forholder sig neppe så, som man fra Kristiania har fortalt professor Maurer, at det kun er Friele og ​L: Daae, som er imod at ​Bjørnson skal blive theaterdirektør. ​I «Morgenbladet» har ståt flere uvorne artikler imod B: og disse er neppe skrevne af L. D, heller ikke af Friele. Sikkert er det også at theatrets repræsentantskab er enigt om ikke at ville have Bjørnson, og bag repræsentantskabet står jo aktionærerne o. s. v. o. s. v.

Faksimile

Det er også sikkert nok, at hvor vækkende Bjørnson end kunde virke på skuespillerpersonalet, så vilde han dog ikke kunde tilføre theatret den praktiske indsigt og dygtighed, som dette tabte ved ​Josephsons ​bortgang.

Professor Maurer med familje bedes hilset på det bedste fra os alle. Sigurd fortsætter meget samvittighedsfuldt sine studier på egen hånd; senere vil han komme til at høre forelæsninger ved ​Collegio Romano. Han går forresten i stor spænding, da han ikke har fåt svar på et par breve, som han i begyndelsen af Oktober tilskrev ​Lutz og ​en anden Münchenerkammerat, og nu befrygter at enten hans breve eller svarene på disse skal være bortkommet. For mig er også ​et brev bortkommet fra Dessau, at slutte af ​et andet brev sammestedsfra, hvilket jeg nylig modtog. Det bortkomne var forresten ikke af nogen vigtighed.

Vejret er her fremdeles fuldt sommerligt; men inde på ​Appeninerne ligger dog allerede sne. Af mangel på plads må jeg slutte med mange hilsener.